Lydkoden

I dette system arbejder man sideløbende med skrivning/stavning og læsning.
Eleven bliver præsenteret for to lyde og de tilhørende lydbilleder,
og skal så forsøge at danne ord af de to lyde.
Når eleverne skal lære at sætte lyde sammen, skal de have så megen hjælp,
som  nødvendigt for, at de kan løse opgaven.
Lydene kan eventuelt illustreres ved hjælp af klodser, som først er adskilt,
for så at blive rykket sammen.
Derefter skal de kunne huske, hvilke lyde de skal sige, når de ser de to lydbilleder,
og når de hører ordet, skal de kunne skrive de lydbilleder, der repræsenterer
lydene i ordet.

Eksempel fra  de første sider.

Vi har en lyd "i"
På nær et tilfælde, som jeg skal vise jer senere, ser den sådan her ud ‘i’
(vis lydbillede, skriv bogstavet i luften)
Og vi har en anden lyd "sssss"
Den ser for det meste sådan her ud ‘s’
(vis lydbillede, lav håndtegn)
Hvis vi nu siger disse to lyde og sætter dem sammen, så kan vi lave to ord.
Sig lydene idet de trækkes ud og spørg hvad de bliver til.

"iiiiii sssss"

"sssss iiiiii"

Når eleven har løst disse opgaver lægger du et billede af en is foran
eleven og spørger; hvad er det?
Eleven svarer is og du spørger; hvad er den første lyd?
Når eleven har svaret rigtigt, spørger du; hvordan ser den lyd ud
(eleven kan vælge mellem lydbillederne ‘i og s’).
Det samme gentages med billedet af en si.

Gå til skrivekoden 1 side 2-4..

Skrivekoden 1

Skriv bogstaverne.

i i i i i.

                                            

s s s s.

                                            

Hvad er det?
Sig ordet og skriv lydbillederne på stregerne

 

 

 

                                                                               

 

Læsning begynder når eleven har lært de første seks lyde og lydbilleder

 

 

 

Nu skal eleven lære at afkode.
Der peges på det første lydbillede og spørges; kan du huske hvilken lyd,
du skal sige når du ser det lydbillede.
(Kan eleven ikke huske lyden kan man hjælpe ved at vise håndtegnet, sige et ord
som begynder med lyden. Kan eleven stadig ikke lyden siger man den).
Så går man videre til den næste lyd, og når eleven har alle lyde,
skal de samles til ord.
Når et ord har været afkodet flere gange,
kan man håbe at eleven kan læse det umiddelbart.

se

Lis

se Lis

se Lis, se en is

se Lis, se en si

se Lis, se en ål

Lis så sin si

Lis så sin nål.

Lis så sin is

Lis så sin sål

se en lås

Lis så en lås

se en sål

Lis så en sål

se en nål

Lis så en nål

lån en is

se en lås

lån Lis en nål.